Beskrivelse

Denne blog er oprettet i forbindelse med MIL uddannelsens opgave 1.2, hvor formålet er at opnå en reflekteret erfaring med at anvende bloggens reflektions- og formidlingsværktøjer i relation til egen arbejdspraksis, samt at følge andre medstuderendes blogs, kommentere og få indsigt i deres arbejdspraksis.

lørdag den 15. oktober 2011

Vidensdeling i blog miljøet (en reflekteret opsummering)

Min oprindelige ide med at vidensdele via blogs, kan jeg se, at jeg må revurdere. Med en flad connectivisme, er det min ide, at de studerende skal oprette deres egne blogs, og via disse opbygge en vidensbank. Dette kan lade sig gøre, hvis de studerende selv er velbevandrede i blog miljøet, men dette er ikke altid tilfældet blandt de studerende i bygningskonstruktøruddannelsen.

Jeg vil her op til næste semester (forårssemestret) forberede mig til at køre et pilotprojekt med udvalgte studerende (primært 1. semester), hvor jeg vil give dem en læring i oprettelse og vedligeholdelse af deres egne blogs. Indholdet i deres blogs, skal primært bestå af en personlig profil og især et portfolie, som gradvist opbygges i løbet af uddannelsen. Jeg mener dermed at de studerende introduceres til en konstruktivistisk læring, hvor de selv opbygger deres vidensbank. Samtidigt skal de også have læring til at abonnere på hinandens feeds, for derigennem at arbejde med connectivisme og forstå arbejdet med informationssøgning og informationssortering (SOLO taksonomietrien).

Men dette kan ikke stå alene, for hvilken viden skal de opbygge? I min Revit blog, vil jeg samle relevant viden angående netop Revit. Et meget vigtigt tema i bloggen er overskuelighed og overblik, så i dette venter der mig en opgave inden det omtalte projekt sættes i værk. Dermed vil jeg overfor de studerende give dem et eksempel på vidensopbygning, som de vil kunne relatere til deres egne blogs og evt. abonnere.

Konklusion: Hvorvidt blogs egner sig til reflektions- og formidlingsværktøj beror på håndteringen og styringen. Inden man som underviser iværksætter værktøjet, bør man nøje fordele rollerne blandt brugerne og især ens egen rolle som underviser. For man skal analysere hvilken læring skal opnås, og hvorledes skal bloggen virke. Ellers risikerer man at bloggen er til for bloggens skyld, og de studerende mister formålet og relationen i forbindelse med læring. En blog er et godt værktøj, men kan ikke stå alene og skal inden den iværksættes introduceres ved face to face undervisning.

Med venlig hilsen

John V. Carlsson

fredag den 7. oktober 2011

Vejledning i oprettelsen af en blog

Jeg har udarbejdet en vejledning i oprettelsen af blog for både i den situation, at man ikke har en Google konto og i den situation, at man har en. Vejledningerne er udformet som en Youtube film, og kan findes via Revit bloggen, på denne adresse:

http://revitbloggen.blogspot.com/p/opret-selv-en-blog.html

I er alle velkomne til at kommentere vejledningerne, som kommentarer i denne blog (ikke i Revit Bloggen). Min plan er, at der vil komme flere vejledninger i nær fremtid.

tirsdag den 4. oktober 2011

En flad connectivisme kræver kompetencer

Min ide med en flad connectivisme, ser jeg nu, at det kræver en vis mængde kompetencer blandt deltagerne, hvis de skal kunne koble sig på min Revit Blog. Ideen med en flad connectivisme er netop, at deltagerne selv opretter hver deres blog og abonnerer på Feeds fra Revit Bloggen.

Jeg deler deltagerne op i primært tre kategorier: novice, bruger og expert. Som novice kan deltageren blot læse indlæg og kommentarer, og IKT kompetencerne er minimeret til blot at kunne browse rundt. Som bruger kan deltageren abonnere på feeds, og dette kræver kompetencer indenfor håndtering af feeds og som expert, kan deltageren selv oprette en blog og sende invitationer rundt til andre blogs.

Hvis jeg vil gøre brug af ovennævnte taktik, må jeg på forsiden af min Revit Blog klargøre denne ide og vejlede deltagerne i hver af de nævnte kategori. Dette stiller krav til vejledningen som en læring og netop dette vil jeg i nær fremtid fokusere på: at udarbejde en vejledning i anvendelsen af feeds og en vejledning i oprettelsen af en blog. Jeg overvejer i hvilken form disse vejledninger skal være: en PDF fil, en Youtube film, eller ...

mandag den 3. oktober 2011

Flad versus topstyret connectivisme i en blog

Min opfatter er, at der primært findes to former for connectivisme i en blog: en topstyret og en flad.

Med en topstyres mener jeg, at bloggen styres af en administrator, som primært godkender evt. nye forfattere samt kommentarer. Brugernes indlæg/kommentarer skal godkendes førend de udgives. Dermed er kvalitetsstyringen primært lagt over til ejeren af bloggen, som så kan "risikere" at låse debatten.

En flad connectivisme i en blog, er en blog, som brugerne selv styrer, dvs. administrerer. Debatten kan frit flyde, med risiko for det rene anarki. Overblikket for debat indlæggene kan let ryge sig en tur.
Jeg vil med min Revit blog topstyre den, men lette adgangen til at feede frem og tilbage fra brugernes egne blogs, som de selv administrerer. Jeg tror at vedligeholdelsen af min Revit blog lettes, og brugerne kan "frit" styre debatten via deres egne blogs.

fredag den 30. september 2011

Brainstorming

Jeg er pt. igang med en brainstorming med emner, der Revit bloggen kunne indeholde. I første omgang er det blot skud fra hoften med alle de ideer jeg kan komme i tanke om. I anden omgang vil jeg sortere ud i dem. Jeg anvender www.prezi.com som værktøj til min brainstorming.